Ishøj Vikingemarked 2026
Kære Vikinger
Ishøj Vikingemarked ligger i år d. 5.-6. september (på Ishøj Tange) og vi glæder os til at se jer alle.
Markedet bliver til i et samarbejde mellem styregruppen og Ishøj Kommune. Vi er et hyggeligt marked, der lægger vægt på fællesskabet mellem vikingerne. Derfor har vi bl.a. et stort fællestelt med bar. Vi har musikere på pladsen begge dage i åbningstiden, der bidrager til den gode stemning. Vi hjælpes desuden ad med de praktiske ting på markedet og alle bidrager med at udføre tjanserne.
Telte:
Styregruppen laver en teltplan, der skal følges og som tager højde for vejret og eventuelle fugtige områder, samt den nødvendige afstand.
-
Alle telte skal have en brandslukker liggende til højre for teltåbningen når man kigger på teltet, det er et sikkerhedskrav. Stikprøver kan forekomme.
-
Opsætning af telte kan ske tidligst fredag kl. 10 og nedtagning foretages søndag efter fællesteltene er taget ned, ved fælles hjælp efter lukketid.
Har I ikke et vikingetelt, vil der være lidt plads til plastiktelte, i plastiklejren lige op ad markedet.
Dyr:
Dyr var en del af vikingetidens markeder og vi byder dem også meget gerne velkommen. Der skal dog være plads til alle, vær derfor opmærksom på følgende, hvis du ønsker at medbringe dyr på markedet.
-
Hunde på markedet: Hunde skal holdes i snor, under hele markedet og der skal samles op efter Fido, når der efterlades hundeprutter. Disse skal naturligvis smides i skraldespande efterfølgende.
-
Heste på markedet: Heste skal koordineres med Hanne: hanne@krogagre.dk. Forplejning og indhegning er ikke noget vi fra bestyrelsens side stiller til rådighed. Hestepærer skal ligesom hundeprutterne fjernes, i overensstemmelse med Hannes anvisninger.
-
Øvrige dyr på markedet: Aftales direkte med bestyrelsen ved tilmelding.
Mad og Drikke:
En del af markedsoplevelsen for jer vikinger er selvfølgelig maden.
-
Der bliver udleveret morgenmad lørdag og søndag morgen.
-
Lørdag aften inviterer vi til festtaffel i fællesteltet, her serveres lækkert spidstegt kød og tilbehør, som inkluderer vegetariske muligheder.
-
Vi sælger øl og vand i baren og overskuddet går til Ishøj Vikingemarked. Husk at hælde drikkevarerne i egne medbragte vikingekrus.
Åbningstiden:
Markedet åbner 10-17 lørdag og 10-16 søndag. Der vil traditionen tro afvikles blot lørdag.
Vi bestræber os på, at være et autentisk vikingemarked og vi forventer derfor, at alle vikinger er opmærksomme på, at vi er “plastikfri” særligt i åbningstiden. Vores besøgende kommer for, at opleve den spændende stemning og fornemmelsen af en tidsrejse, tilbage i tiden. Vi håber at alle vil bidrage til oplevelsen og kulturen, så de dejlige fotos bliver så overbevisende som muligt.
Her tænker vi på, at efterstræbe autenticiteten i beklædning og udstyr. (Børn kan naturligvis gå i gummistøvler, hvis det siler ned).
Tilmeldingsfrist:
Vi gør opmærksom på at kontingentet er på 100 kr for alle deltagere fra og med 12 år.
-
Tilmelding: Tilmelding foregår via vedhæftede link, via portalen "Nemtilmeld".
-
Deadline for tilmelding er 14. Maj 2026
-
Først til mølle: Vi har de sidste 2 år nået vores maximale antal deltagere. Tilmeldinger foregår derfor efter først til mølle princippet, så lad være med at vente til sidste øjeblik.
-
Antal: Det er vigtigt at oplyse hvor mange I deltager samt antallet af telte I medbringer. Tænk gerne over ikke, at tage for mange telte med pr gruppe, da det er et puslespil, at undgå de fugtige områder på pladsen.
-
Størrelse: I skal ved tilmelding oplyse størrelsen på jeres telt. Vær opmærksom på, at dette mål er INKLUSIV udhæng hvis I har det og barduner (bredde x dybde) Bredde er den side der vender ud mod vejen.
-
Tjanser: I skal ved tilmelding vælge mindst tre forskellige tjanser I kan se jer selv udføre. Alt efter gruppens størrelse bliver I tildelt en eller flere tjanser. Vi forsøger at imødekomme alles ønsker og en tjanseliste bliver meldt ud, kort før markedet på mail og den interne Facebookside.
-
Facebook: Husk at alle voksne fra gruppen gerne må tilføje sig på vores interne Facebookside, så man sikrer at være opdateret på seneste info fra bestyrelsen. "Aktører på Ishøjvikingemarked".
-
Svar på tilmelding: Vær opmærksom på at du ikke er tilmeldt før du modtager en bekræftelse på mail. Du vil modtage svar på din tilmelding senest 15. Juni 2026.
-
Afbud: Såfremt I melder fra vil det ikke være muligt at få pengene tilbage, men de vil betragtes som en donation til foreningen.
I vil modtage en mail med program og andet, i ugerne op til markedet.
Spørgsmål: Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på mail ishoejvikingemarked@gmail.com. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser så hurtigt som muligt.
Vi glæder os til at se jer på Ishøj Vikingemarked 2026!
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 5. september 2026 kl. 10:00 til søndag d. 6. september 2026 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 14. maj 2026 kl. 23:55
Sted
Ishøj Vikingemarked
Skovvej 53
2635 Ishøj
Arrangør
Foreningen Ishøj Vikingemarked
Tlf. +45 22144880
ishoejvikingemarked@gmail.com
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret (åbner i nyt vindue) konto hos NemTilmeld.
Indlæser